Velkommen til Hesteassisteret Coaching og Energiarbejde

COACHING DER GÅR DYBT

Hvorfor vælge en coaching-session med heste ?

Heste har en evne til at møde os lige dér hvor vi er. Lige her i nuet. Nogen kalder det at hesten spejler os.

For mange mennesker kan det være en befrielse at blive coachet med heste i stedet for ren menneske-menneske coaching. Det her handler om at blive coachet til at lytte til sin krop og få slukket for det travle hoved og tankemylderet. Tit kender vi svaret på hvad der skal til for at ændre vores mønstre, men vi mangler bare lige at finde ind til svarene…

Emner du kan overvejer inden din session:

  • Hvilke spørgsmåls trænger sig på i dit liv ?
  • Hvad mon du indeholder og finder i mødet med hesten ?
  • Har du brug for at komme videre/ændre måske fastgroede mønstre ?
  • Står du i en særlig sårbar situation og savner en vej ?
  • Savner du jordforbindelse i dit liv og er du måske stresset ?

Og selvfølgelig mange andre emner. Lyder det som et stort arbejde ? – det kan det også være. Og det kan også være en meget omsorgsfuld og kærlig oplevelse.

Heste kan noget med os mennesker og de evner at se os præcis som vi er. Det er derfor at denne form for coaching “sparker røv” – for vi kan ikke snakke udenom ! Det er en meget ærlig måde at møde dig selv på.

Jeg kan ikke på forhånd love dig hvad du kommer til at opleve i sessionen, men hvad jeg kan love dig er, at der ikke kommer til at ske mere end du er klar til. Og at hestene og jeg vil levere det bedste vi kan – Hver gang. Det er min garanti til dig !